Henrik Ibsens skrifter

For ​Deres omfattende brev med deri ​indlagte fotografi beder jeg Dem herved modtage min forbindtligste tak og ligeså for ​de tilsendte bøger, hvilke jeg med nogenlunde lethed kan forstå omendskønt jeg ikke kender den rigtige udtale af en hel del ord. Hvis jeg blot havde mere tid til min rådighed, så vilde jeg nu for alvor begynde at studere det hollandske sprog. Men brevvekslingen lægger desværre i altfor høj grad beslag på mig om jeg end også i denne

Faksimile

henseende nødtvungent beflitter mig på den størst mulige korthed.

Det af Dem omskrevne sted i mit stykke er således at forstå at Hedda, som føler at hun befinder sig i svangerskab, aldeles ikke hos sig sporer noget «kald» til at påtage sig pligter som moder. Det er dette «krav», denne fordring, som hun siger at ingen må stille til hende. Før vil hun dø. Om noget elskovsforhold til en anden mand er her ikke tale.

​De kunstnerinder og kunstnere, der har medvirket i «Hedda Gabler», beder jeg Dem bringe min tak og hilsen. Men de omskrevne fotografier ser jeg mig ikke i stand til at sende. De talrige teatre, med hvilke jeg står i forbindelse og hvorfra lignende anmodninger jævnlig fremkommer, har tvunget mig

Faksimile

til som ​fast regel at give afslag. Jeg beder Dem selv betænke, hvorhen det ellers skulde føre.

Den bebudede ​opførelse af mit stykke i Theater Tivoli i Amsterdam har jeg ingen befatning med og det står jo heller ​ikke i min magt at forhindre den. Det er forøvrigt ikke noget enestående at et stykke spilles af forskellige selskaber i den samme by. Dette var således nu nylig tilfældet med ​«Hedda Gabler» i Berlin.

Med en takskyldigst hilsen har jeg den ære at tegne mig